mandag den 9. juni 2014

Første sejr

Siden World cup på sjælland i midten af maj, har den stået på godt med træning, men der har også været tid til at køre noget løb.

MTBO sommercup
1. afdeling af MTBO sommercup blev afviklet i Rold skov. Sommercupen bliver afviklet på samme vilkår som vintercuppen, et kort med 15 poster som kan tages i vilkårlig rækkefølge 90 min + ekstra tid hvis man er over 50 eller er kvinde – ideal vejvalg mellem 35-40 km, ved hver post er der et spørgsmål, som hvis det svares rigtigt kan give ekstra point. Jeg har efterhånden besluttet mig for (både til sommer- og vintercup) blot at koncentrere mig om træningen, så alle poster skal i hus uanset tidsforbrug, er desuden ganske ringe til at svare på spørgsmål hvilket har stor betydning hvis du skal have et godt resultat.


Den fik dog fuld gas og alle poster kom i hus langt inden for tiden, og i dagens hurtigste tid – vigtigt, jeg kunne tilmed have været 2-4 min hurtigere hvis jeg havde taget posterne i en lidt anden rækkefølge.

Rold24race
I den efterfølgende weekend blev 24timer løbet i Rold skov afviklet, her var jeg på et 8 mands hold med det lokale autoværksted, og vi havde et særdeles hyggeligt døgn. Holdet blev dag i løbet af morgentimerne søndag dog noget afstumpet, så vi var nogle stykker der måtte køre en ekstra tur, helt OK, fik kørt 5 gode ture på den14 km lange tekniske og fysiske krævende rute, og nåede målet med at komme under 40min, så stor succes her.

DMI landevej
Året DMI mesterskab i landevej blev afviklet en tirsdag og onsdag  i begyndelsen af juni måned og heldigvis nåede min landevejscykel at blive klar i sidste øjeblik, så den skulle bare have hele armen.

Tirsdagens enkelstart var en meget flad 20 km tur langs med Limfjorden, hvor der var lidt modvind på udturen, men med en lånt tribøjle på styret, var det ikke noget man mærkede ret meget. Det var en poitiv oplevelse at prøve at ligge i en bøjle i så lang tid men det gik forrygende og holdt en gennemsnitsfart på næsten 36 km/timen fuldt ud acceptabelt når man tænker på jeg ikke har kør på landevej i næsten 12 måneder.

Onsdag var der linjeløb omkring Dronninglund, så der var dømt masser af højdemeter, og en tur på lige under 100 km. Var med feltet de første 10 km og de første part ryk, men herefter følger jeg min forudsatte plan ikke at forsøge at hænge med, men køre mit eget løb, jeg får følge af en holdkammerat og vi kører de næste 70 km sammen og får ind imellem fat i ryggen på et par andre rytter, men de 60 km ligger jeg nok og trækker, hvilket man bruger en dl mere energi på end når man ligger på hjul, så de sidste 10 km inden 80 km mærket og sidste omgang ligge vi sammen med en større gruppe som desværre afslutter deres tur ved de 80 km, så da de kører til siden starter mit udbrud og den får hele armen de næste 15 km, og det giver poste og jeg får lavet et godt hul til konkurrenten, samtidig med at jeg kan se 2 ryttere foran komme tættere og tættere på, de sidste 2 km går ret meget opad og her begynder kræfterne at slippe op, og desværre er turen lige 1-2 km for kort for jeg når lige akkurat ikke at hente de 2 forankørende, men mangler blot 50-100 meter – ØV, Men kommer igennem lige under de 3 timer og men en gennemsnitshastighed på næsten 34 km/t – alt i alt en god oplevelse, super god træning og MEGET ØMME stænger.

MTBO sommercup
Torsdag, dagen efter linjeløbet er der 2. afdeling af sommercup, denne gang i svinkløv/kollerup, igen er planen at alle poster skal i hus og i hurtigste tid – begge mål opnås, men dennegang ikke inden for tidsgrænsen, kommer 6 min for sent i mål, men er yderst tilfreds, og så har jeg tilmed svaret rigtigt på en god del af spørgsmålene og slutter på en 4. plads men af point med nr. 2 og 3 – så igen en yderst positiv oplevelse – men herefter står den på hvile før søndagens XCM i Randers.


Randers XCM
52 km i Fussingø, byder på masser af højdemeter, teknisk krævende singletrack og gode grusstier – 2 omgange på en 26 km runde med omkring 500 højdemeter – det kan kun blive fedt. Sidste efterår kørte jeg at andet XCM løb hernede, og her gik jeg godt kold på de sidste 2-3 km, men formen er bedre nu og den skal fortsat bare have max gas.

Starten går og vi ligger samlet i en gruppe på 6-7 stykker de første par km, men op ad en af de lange bakker, kan jeg mærke jeg er godt kørende, så jeg stykker på og fornemmer at konkurrenterne ikke kan følge med – fedt tænker jeg og forsætter bare det høje tempo, desværre er klassen en af de sidst startende så der bliver på første runde brugt en hel del energi på at overhale forankørende, heldigvis uden de store problemer. Efter første omgang løsner det dog godt op jeg ligger i en periode og batteler med et par lokale fra Randers, men på nedkørslerne trækker jeg fra dem og pludselig er de væk, er godt klar over jeg er i front, så jeg bliver ved med at presse på især fordi jeg kan mærke at formen er til det.

Det blev til en rigtig god dag i sadlen, cyklen fungerede til UG og jeg bliver hver dag mere og mere overbevist om at jeg har taget det rigtige valg i min investering.

En fed oplevelse at kunne køre over målstregen og vide at man var først, og så var det tilmed gået godt, og der var masser af energi, så en 3 tur havde slet ikke været umuligt. Ekstra fedt var det så at finde ud af at der var pengepræmier til alle vinderne (fedt at kunne tage hjem med en check på 600 kr.)


Ser man på tiderne for licensrytterne i Herre C som skulle køre 3 omgange, ville jeg umiddelbart have ligget med helt fremme, der var masser af energi til en tredje runde – så det tyder på positive takter.


De næste weekender er ligeledes i MTBO og MTB favør, idet vi i næste uge har 3 dage MTBO i Silkeborg, ugen efter er der 12 timer i Rold, hvor holdet lyder på Michael og Nina Hoffmann, Rasmus Sørensen og undertegnet – så den skal ikke have for lidt.

tirsdag den 20. maj 2014

World Cup i Danmark

Årets første World Cup i MTBO er netop afsluttet, med udgangspunkt i Helsingør. Det blev til 3 dage med spændende konkurrencer, gode udfordrende baner og et helt fantastisk vejr. Programmet var sprint på SCION DTU, lang i Teglstrup Hegn og mix stafet i Gurre/Krogenberg Hegn.
Målsætningen til World cup løbene i 2014 er tilfredsstillende: top 35, godt: top 25.

Fredagens sprint på SCION var en af de konkurrencer jeg havde set mest frem til, det er super sjovt at køre sprint, man skal være på hele tiden og det er som i fod-O meget intenst og krævende både fysisk og teknisk.
Det gik dog ikke helt som forventet da jeg allerede på de første 6 poster mister dyrebart tid på ikke at være aggressiv nok, så mine vejvalg var mindre hensigtsmæssige, herefter kommer jeg dog ind i en fornuftig rytme, og det går godt frem til post 22 hvor jeg bliver trukket lidt skævt af en konkurrent og kommer syd om bygningen ind i posten i stedet for nord om, ØV, havde ellers set faren, men sådan går det når man ikke er konsekvent. Her efter taber jeg tid både på 26, 27, 29 og 31, og det er bare for meget, og nok et tegn på at man mentalt var ved at være træt, resultatet rækker til en 47. plads i et felt på 68 startende – ikke helt hvad jeg havde håbet på – og jf. målsætningen ikke tilfredsstillende.


Lørdag er langdistance i Teglstrup Hegn med massestart. Der var ingen tvivl om at der på dagens løb skulle køres stærkt da der ikke var de vilde terrænmæssige udfordringer, og en stor del af løbet ville blive kørt på større grusveje.

Jeg lavede kun nogle ganske få fejl, i form af vejvalgsfejl, men der er tale om bevidste valg, som blot viste sig at værre forkert i forhold til hvad der var hurtigst, igen skete dette i sær på slutningen af banen, Jeg er dog fuldt ud tilfreds med min præstation og formåede at holde et godt tempo hele vejen rundt. Jeg slutter som nr. 34 på dagens konkurrence og er kun 12 min fra teten hvilket jeg er yderst tilfreds med, så alt i alt en god dag.


Søndagens mix stafet op ad bakke fra starten, Rasmus Lau kørte første tur, og er godt med fra post 1, mister dyrebar tid v. post 6 som er blevet fjernet og igen senere efter post 7, hvor han punktere, hvilket bare er bad luck, men vi er hermed allerede lagt bagud, Caroline Konring køre 2. tur, og kommer vist ganske fornuftigt igennem, men vi ligger helt tilbage som nr. 28 af 33 hold, da jeg kommer i skoven, så der er lang vej op. Blot 2,5 min fremme ligger Rasmus Sørensen, så jeg giver hvad jeg har for at hente ind på ham, men 2 mindre gode vejvalg på post 6 og 12 koster tid og da jeg også vælger at glemme post 10, ved 2. passage af asfaltvejen, og derfor må tilbage og hente den er der bare for meget tidstab. Resten af banen går godt og jeg henter 6 placeringer, men vi slutter som 3. danske hold som nr. 22.


Set i bakspejlet er jeg kun delvis tilfreds med mit resultat ved 1. afd. af årets WC, jeg kører en teknisk og veldisponeret langdistance og har gode perioder på både sprinten og stafetten, men dumme fejl, primært opstået ved ikke at have planlagt strækket ordentligt før gennemførsel koster dyrebar tid og placeringer og er noget jeg skal arbejde med, foruden det konstante arbejde med op opbygge styrke og fart.

Næste afdeling af WC er i dagende op til O-ringen i juli mdr. inden vi slutter den internationale sæson af i Polen til VM i august måned.

Næste weekend står den på 24 timer i Rold, det bliver så fedt.

mandag den 19. maj 2014

MTBO CAMP 2014

De første 4 mdr. er fløjet af sted og der har allerede været adskillige konkurrencer i både MTB og MTBO.
I ugen op til påske havde vi så den traditionelle MTBO camp, som i år forgik i de fantastiske terræner på Bornholm, og her fik man for alvor testet formen af – og hovedformålet med campen er ikke den lille sideløbende konkurrence med primært at få trænet i gennem med gode kort og baner.
Fredag aften var der nat sprint i Galløkken et fint spændende terræn lige Ø for Rønne, og nattens mørke gjorde det ikke lettere, for mit vedkommende lavede jeg i hvert fald rigtig mange fejl, men det var trods et knap så godt løb en super sjov og intens oplevelse.


Lørdag havde vi Langdistance i Ekkodalen, et løb der samtidig var WRE (så lidt vigtigt var det), De 32 km gik uden de store problemer, lavede kun få fejl, og her var der primært tale om beviste vejvalg som efterfølgende viste sig ikke at være optimale, men jeg kom igennem og var egentlig ganske godt tilfreds med mit løb. Eftermiddagen stod på en korthuske bane, hvilket bestem var en god træningmetode. Derudover havde jeg lovet mig selv væk til en smule postindsamling, så mens familien spiste is var jeg ude og træne – ØV, det så ellers lækkert ud!


Efter en lang dag i sadlen lørdag var det godt den stod på mellemdistance op søndagen, og tilmed i et terræn uden bakker! Vi skulle køre i Blykobbe lige nord for Rønne et fladt terræn med masse små indlandsklitter og et meget detaljeret stinet, som på mange måder minder om et af de terræner vi skal køre i til WC i Sverige senere på året. Jeg kørte et godt løb, men bommer fælt på 2 poster ude i den vestlige kant og taber der en hel masse tid, men derudover er det kun små minimale fejl, og man er skuffet over at det efter en lille time allerede er slut for i sådan et terræn kunne man let bruge flere timer på bare at lege:)


Eftermiddagens træning var delt i 2; en vejvalgstest i Blemmelyng og en Crying mile, i et lille afgrænset område af Blemmelyng.

Crying mile er en sjov lille øvelse, I det løbet køres på et 1:2000 kort, og banen kun er 1,6 km (1 mile) og så er der mange poster, sidste gang vi kørte dette løb var i Sverige for 4 år siden og der gik det helt i skoven, men denne gang var man indstillet på hvad det handlede om, og det gik da også noget bedre, desværre mister jeg 1 min på post 1, og ca. 1 min på slutningen af banen, men set i forhold til hvad andre har mistet af tid var jeg godt tilfreds – og så var det jo mega sjovt igen i år.


Mandagen kom og endnu en mellemdistance, denne gang i Hasle lystskov et terræn der lig søndagens mellemdistance blot en tak længere mod nord, men mindst lige så fedt. Havde et noget nært perfekt løb, med kun ganske få små svipsere, så teknisk og fysisk kunne jeg ikke blive mere tilfreds, og det var igen lidt sørgeligt at man var færdig efter blot 56 min.
Eftermiddagens træning var i Rakhammer skydeterræn på et kort uden stier – meget spændende når man kun må køre på stier, men en sjov øvelse der træner en i at vurdere afstand og retning.


Tirsdag var en ærgerlig dag i det det var sidste dag på camp – hvilket ikke stod mig godt – kunne godt have brugt en uge mere – det positive var dog at den stod på høker – et løb jeg havde både glædet mig til men også frygtet da banen var 75 km i luftlinje – så jeg havde en forventning om at skulle kører i nærheden af 100, hvilket også endte med at passe meget godt. Jeg havde et par uger forinden kørt et MTB løb i Saltum på 73 km, hvor jeg allerede efter 50 km gik totalt ned med flaget, så det var lidt spænding i kroppen ved start.


Efter en kort runde i Hasle lystskov, gik turen øst over mod Ekkodalen, og det i strid modvind, ca midtvejs havde vi post 6, og derfra valgte jeg at gå nord-om, hvorimod størstedelen af de øvrige ryttere gik syd-om, dette skulle vise sig ikke at være et helt dårligt valg, og kort efter post B3, fik jeg følge af Jan møller og et par andre nordjyder, og så kørte den nordjyske express ellers mod Gudhjem, på Vejen fik vi følge af yderligere et tog, med bl.a. Bjarke Refslund, Herefter gik det med god fart gennem Gudhjem, over Rø plantage og mod Hammer knuden, vores gruppe blev efterhånden mindre efter at ryttere valgte lidt andre vejvalg og da vi ramte hammerknuden gik gruppen helt i opløsning, og så var regnen også kommet, så den oplevelse fik vi også.


Efter hammerknuden var der kun ganske få poster tilbage, desværre var kortet her ret mangelfulgt og dertil kommer at post 24 var placeret forkert, så her var der et stort tidstab for alle, og en hel del ryttere er udgået efter at have opgivet at finde den. Det sidste stykke mod mål var blot et spørgsmål om at slå hovedet fra og køre, jeg slog dog lidt for meget fra og kørte til stævnecentret, hvor aflæsningen forgik, men glemte at stemple målposten, så jeg måtte omkring og køre de ca. 1000 m retur til målposten før jeg kunne afslutte mit løb – ØV- men en fed tur og en god oplevelse, herefter var det blot at tage et hurtigt bad, pakke bilen og så retur mod Jylland over Sverige.

søndag den 23. februar 2014

På ski igen

I sidste uge var jeg for første gang i noget der ligner 3 år på skitur, og havde en helt fantastisk tur. Min mor og jeg rejste til Tromsø for at besøge Christian Peter (lillebror) som PT arbejder som tømmer i dette lille fantastiske samfund. Dertil kommer at CP havde givet os den udfordring at deltage i Tromsø Skimaraton, så med mangel på træning på ski var det set i baglyset meget godt med de par ugers sne vi havde i Danmark i tiden op til, så man da var lidt forberedt. Forholdene i Tromsø var til gengæld ikke helt optimale i det de ikke havde fået nysne de sidste 3 uger, så overfladen var primært bestående af en hårdtrampet isplagmager som ikke just er nemt at for smørreteknikken, hvortil jeg også er noget rusten.


Den lokale ski klub skal have ros for at forsøge at gøre en indsats herimod ved dagligt at kører den store pistemaskine igennem med både have og sporlægger, og hvilken forskel det gjorde, det var fortsat klisterføre hvilket er ganske forfærdeligt at smøre, men det var bedre end at løbe isskorpe.

Efterhånden som ugen forløb blev teknikken mere og mere opfrisket, det er jo som at cykle man glemmer det aldrig helt (slet ikke når det har været en så stor del af ens barndom, som det var på Grønland), men teknikken havde for alvor brug for justering og tilvending, men jeg var ganske fortrøstningsfuld dagen før løbet.

Selve løbet var rekord stort med næsten 500 deltager en tilgang på over 150, og klubben havde gjort meget ud af at sætte markering op samt udlægge sne på en nærliggende så hvorpå ruten gik, så det var alt i alt perfekte forhold dertil kom at vejret var helt perfekt ingen vind klar himmel og omkring -1 i luften (hvilket egentlig havde været tendensen hele ugen) Ruten er en 10+ km runde som skal gennemføres 4 gange hvor de første og sidste 3 km er godt tekniske med masser af små bakker og sjove nedkørsler, de 4 km derimellem er relativ flade og simple. 

Stemningsbillede før løbet
Starten gik og det var en opgave i sig selv at undgå at få både ski og stave i nærkontakt med de øvrige løbere. Den første runde føltes som Bambi på glat is, ikke mindst fordi der alle de andre uforudsigelige løbere var til stede og krydsede spor i tide og utide, hvilket også resulterede i nogle gevaldige styrt, men herefter gik det langt bedre.

CP var startet meget mod hans vilje i 1. startgruppe, mens jeg var i tredje primært fordi jeg havde været lidt forsigtig med min forventede sluttid, hvilket CP’s Chef som havde tilmeldt ham ikke havde været.

Men allerede på starten af 3. runde kunne jeg se ryggen af brormand og det gav motivation til at give lidt ekstra gas, skæbnen ville dog at jeg i det førstkommende sving lavede en flot gentagelse af et styrt på 1. runde, flot Johan.

Vi var dog sammen resten af 2. runde, men herefter begyndte jeg langsomt at trække fra og de sidste 2 runder gik ganske problemfrit, selvom trætheden begyndte at indfinde sig på slutningen af 4. runde, men ikke mere end at der var gode kræfter til en slut spurt i mål, og en tid på 2:34.13, CP kom i mål blot 1 min efter og vi var begge enige om at det var en fed tur. Til CP’s forsvar skal det dag siges at han i den forløbne uge havde arbejdet i nærheden af 80 timer, hvorimod vi andre udover 2 træninger om dagen havde hvilet godt i sofaen med masser af OL, og forberedelsen er trods alt vigtigdel af præstation.

I ugen op til vores skiferie var sneen i Danmark ved at forsvinde, så jeg havde joket lidt med at det ville være perfekt hvis al is og sne var væk når vi kom hjem en uge senere, men jeg skalellers love for at det var tilfældet, og efter to lange træninger i skoven kan jeg konstatere at der ikke er hverken is eller sne at spore nogen steder, OVERHOVED. Og det må siges at være noget nyt taget de sidste par år i betragtning., hvor is og sne har lagt godt og solidt i det danske landskab til langt op i april mdr. Dette bliver et fantastisk forår og det er bare at komme ud og træne, og med kun 3 uger på en hometrainer i år er motivationen ekstra stor.
På søndag går det så løs med konkurrence i Uhrehøj/Myrhøj, så det bliver et hit.

Min nye Epic er for alvor taget i brug til træninger og konkurrencer i denne uge og den stod sin svendeprøve til dagens MTB løb i Uhrehøj/Myrhøj og det var en perfekt tur. Desværre var jeg ude for et styrt i torsdags som resulterede i at en af niplerne på forhjulet blev revet ud igennem fælgen, så jeg krydser fingre for at der kan laves en rep. således jeg ikke skal til at spendere yderligere 3500 på en ny fælgring.

Men cyklen kører som en drøm og 1x11 spiller bare, så det er med stor spænding at jeg går en ny sæson i møde, og formen er også ved at være der, så nu skal den sidste indsats gøres inden sæsonstart i midten af marts.

mandag den 20. januar 2014

Ny sæson, nye mål, og nyt udstyr

Så blev det 2014 og det må siges at have været et fantastisk efterår og vinter, lige indtil vinteren ramte Nordjylland, d. 16. januar. Men indtil da må det siges at vi har haft optimale træningsforhold, og det er blevet udnyttet til fulde, så det er med stor spænding at jeg ser frem til en ny sæson i 2014.
2013 var et rigtig godt år med mange gode oplevelser, og masse erfaringer rigere, det blev også året hvor jeg med deltagelse i VM og World Cup kom med på den internationale scene, selvom resultaterne ikke var så gode som jeg kunnet have ønsket, men det betyder at der er plads til forbedring og det er målet bestemt at indfri disse egne forhåbninger i 2014

Den overordnede plan for den nye sæson er allerede lagt i kraft af at den internationale kalender er offentliggjort med World cup i henholdsvis Nordsjælland i maj, i Sverige i ugen op til O-ringen i juli og slutteligt i Polen i den sidste uge af august, hvilket samtidig danner rammerne om årets højdepunkt; VM.


Dertil kommer at den danske kalender nu også er helt på plads med 16 konkurrencer jævnt fordelt over hele året hvor af de 10 konkurrencer er pointgivende i året Trimtex cup.
Igen i år bliver der i forbindelse med O-ringen afholdt MTBO, og da det i år er i Åhus i den sydlige del af Sverige er det en naturlig del af kalenderen.

På resultatsiden er forhåbningerne at kunne opnå top 50 placeringer i alle distancer til VM, og i år få lov at køre den lange distance. Til World Cup løbene er forhåbningerne at kunne komme blandt de 35 bedste på alle distancer. Der skal formentlig kæmpes for at realisere disse målsætninger men med god træning og en seriøs planlægning og forberedelse bør det være muligt.

I ugen op til VM sidste år bestilte jeg en ny cykel (Specialized Epic Expert World cup), og ventetiden har været lang, men den 2. januar fik jeg endelig den gode melding at cyklen var klar til afhentning, og den triller som en drøm. Jeg har dog kun været ude 2 gange på den inden sneen faldt og der kommer nok også til at gå en rum tid før den for alvor kommer i brug men jeg ser frem til at få dyret kørt til og gi den gas i skoven, men indtil da må Scott’en fungere som den primære træningscykel, hvad enten det er med påmonterede pigdæk i skoven eller spændt op i en hometrainer foran computeren hjemme i stuen.


Træningen er for alvor ved at tage form og den næste lage tid står den på intervaller og distancetræning i det røde felt, så jeg kan få bygget noget styrke og hastighed op.
I efteråret og starten af vinteren har der været adskillige små konkurrencer og løb både i MTB og MTBO, og der er fortsat planlagt flere i de kommende mdr. hvorvidt det vil være med min deltagelse afhænger af vejret, for det er først og fremmest den kommende sæson der har betydning, og ikke et tilfældigt lokalt hyggeløb.

Landsholdet har via hårdt arbejde fra Bjarne Hoffmann fået en god aftale på plads med Dennis Ebbesen som en ny sponsor til landsholdet. Dennis er indehaver af Palæ Cykler en Specialized forhandler i Hobro, og vi kan se frem til at han formentlig vil være til stede på et par træningssamlinger om året være behjælpelig med service og lidt undervisning i daglig vedligeholdelse og justering. Dertil kommer at vi har nogle gode fornuftige rabatordninger til køb af reservedele og andet udstyr. Palæ cykler skal selvfølgelig have en plads på tøj, hjemmeside m.v., og vi ser frem til et godt arbejde.